Hvor stort skal startindskuddet være for at investere med Stockmate?

|  18. juli 2023

Fra flere medlemmer har vi fået spørgsmålet, hvor stort et startindskud, der kræves for at komme i gang med Stockmates modelporteføljer.

Grundlæggende er det afgifter til aktiehandler (kurtage), der sætter grænsen for, hvor lille et startindskud man kan have. Ved et meget lille beløb bliver afgifterne i forhold til porteføljens værdi store.

Derfor anbefaler vi følgende (for at undgå store afgifter):

  • Startindskud over 20.000 kr.: Investering i hele porteføljen – enten Stockmate Nordisk eller Stockmate Bæredygtig
  • Startindskud mindre end 20.000 kr.: Investering i én af strategierne bag Stockmates modelporteføljer – enten momentum- eller value-strategien, der hver indeholder 10 aktier.
    Læs hvordan her.

Kurtage i forhold til startindskud

I gennemsnit laves der omkring 50 handler om året i vores modelporteføljer. Med Saxo Trader’s Classic kurtage-klasse (som aktuelt er billigst på markedet i Danmark) bliver det til en samlet kurtage pr. år på ca. 500 DKK. Det modsvarer 2,5% af porteføljens værdi ved et startindskud på 20.000 kr.

Det er vigtigt at holde afgifterne (i forhold til porteføljens værdi) lave, så de ikke “spiser” en for stor del af et fremtidigt afkast. Jo større et beløb man investerer, desto mindre udgør afgifterne i forhold til det potentielle afkast. Investerer man eksempelvis 100.000 kr. udgører afgifterne kun 0,5% af startindskuddet.

Selv med en afgift på 2,5% (ved et startindskud på 20.000 kr.) har Stockmates nordiske portefølje givet et klart højere afkast end en indeksfond, der normalt har en årlig afgift på 0,2-0,5%. Det historiske gennemsnitlige årlige afkast for Stockmates nordiske portefølje er 32,68% (under perioden 2010-2021). Til sammenligning har en indeksfond under samme periode givet et afkast på omkring 15% pr. år (se tabellen nedenfor).

Strategi Gennemsnitligt afkast pr. år (2010-2021) Afgifter 1. år ved investering på 20.000 kr.
Det brede nordiske aktieindeks (OMX Nordic GI) 14,46% 0,2-0,5%
Indeks for børsen i København (OMX Copenhagen GI) 16,59% 0,2-0,5%
Stockmates nordiske portefølje 32,68% 2,5%

Vores historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Investeringer involverer risiko, og din investering kan både stige og falde i værdi.

Investering i én af strategierne bag modelporteføljerne

Hvis man vil begynde at følge en af Stockmates modelporteføljer med et mindre beløb end 20.000 kr., så er det en mulighed at udelukkende vælge én af de to strategier bag porteføljen – enten momentum- eller value-strategien. Det betyder i praksis, at man kun investerer i 10 aktier (ud af de 20 i modelporteføljen). Dermed reduceres antal handler pr. år og dermed også kurtagen (afgiften).

Momentum-strategien opdateres hvert kvartal og i gennemsnit udskiftes 5 af 10 aktier – altså ca. 20 handler pr. år og en total kurtage på ca. 200 kr. Med et startindskud på 10.000 kr. bliver afgiften altså ca. 2,0%.

Value-strategien opdateres kun hvert halve år. Derimod udskiftes i gennemsnit 8-9 af 10 aktierne – altså ca. 18 handler pr. år og en total kurtage på ca. 170 kr. Med et startindskud på 10.000 kr. bliver afgiften altså ca. 1,7%.

Strategi Afkast pr. år Største fald Aktiv risiko Volatilitet
OMX Nordic GI 14,46% -23,1% 14,5%
Momentum (kvartalsvis opdatering) 36,08% -32,0% 26,90% 25,2%
Value (halvårlig opdatering) 27,82% -35,3% 15,59% 20,6%
Stockmates nordiske portefølje 32,68% -30,2% 19,72% 21,6%

Vores historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Investeringer involverer risiko, og din investering kan både stige og falde i værdi.

I tabellen ovenfor ses det historiske afkast pr. år (under perioden 2010-2021) for de to strategier. Sammenlignet med den nordiske portefølje har momentum-strategien haft et lidt højere afkast og value-strategien et lidt lavere afkast.

Afkastet skal dog ses i lyses af, at momentum-strategien har en højere risiko end den nordiske portefølje – og omvendt har value-strategien en lidt lavere risiko. Det illustreres i tabellen i form af aktiv risiko (afvigelsen fra indeks) samt volatilitet (størrelsen på udsving over tid). Derudover har en portefølje med 10 aktier selvfølgelig en dårligere diversificering end en portefølje med 20 aktier, som f.eks. den nordiske portefølje.

Læs mere om risikoen i Stockmates modelporteføljer Læs mere om risikoen i Stockmates modelporteføljer

Ved at vælge én af de to strategier, som vores modelporteføljer bygger på, er det altså muligt at komme i gang med et lavere startindskud (end 20.000 kr.) uden at afgiften (kurtagen) bliver for høj.

Hvilken af de to strategier, som du skal vælge, afhænger af, om du vil være mere eksponeret mod vækstaktier (momentum-strategien) eller lidt mere defensiv (value-strategien).

Valget står derfor mellem:

  • Højere risiko, samt højere historisk afkast: Momentum
  • Lavere risiko, samt lavere historisk afkast: Value
Læs mere om momentum- og value-strategien Læs mere om momentum- og value-strategien

Information

Alle blogindlæg Kom i gang med at investere Ofte stillede spørgsmål

Om Stockmate

Historisk udvikling Strategien bag algoritmen Videnskabelig test

Information

Blog Kom i gang med at investere Ofte stillede spørgsmål

Om Stockmate

Historisk udvikling Strategien bag algoritmen Videnskabelig test

Information

Blog Kom i gang med at investere Ofte stillede spørgsmål

Om Stockmate

Historisk udvikling Strategien bag algoritmen Videnskabelig test

Prøv Stockmate gratis i 2 uger

Herefter er prisen på medlemskabet fra 83 kr/måned.
Kan opsiges når som helst (ingen binding).

Prøv Stockmate gratis i 2 uger

Herefter er prisen på medlemskabet fra 83 kr/måned.
Kan opsiges når som helst (ingen binding).

Bliv medlem nu

Kontakt os

Gratis nyhedsbrev

Skriv dig op til vores gratis nyhedsbrev, og få spændende blogindlæg om aktiemarkedet tilsendt på mail.

Risiko ved investering

Stockmates modelporteføljer skal ses som inspiration og ikke rådgivning. Vores historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Investeringer involverer risiko, og din investering kan både stige og falde i værdi.

Persondatapolitik Vilkår og betingelser
Persondatapolitik Vilkår og betingelser