Hvordan fungerer det
Stockmate har slået samtlige fonde på Nordnet
| 18. januar 2023
De seneste 3 års afkast har været helt exceptionelt højt for Stockmates nordiske portefølje – hele 160%. For at sætte det i relief, har vi sammenlignet det med alle tilgængelige fonde, der kan købes via Nordnets investeringsplatform (se billedet nedenfor).
I toppen på listen over fonde med højest afkast de seneste 3 år ligger en række fonde med fokus på råstoffer. Den fond som har klaret sig bedst er BGF World Mining A2, med et afkast på 76,42%. Det modsvarer et gennemsnitligt årligt afkast på 20,84%. En investering i Stockmate porteføljen har altså over de seneste 3 år givet et afkast, der er mere end dobbelt så højt som den bedste fond på Nordnets investeringsplatform.
Den danske fond med det højeste afkast er Nordnet Indeksfond Danmark ESG A – en indeksfond med fokus på det danske marked (OMX Copenhagen 25). Fonden har under samme 3-årige periode givet et afkast på 43,24%. Sammenlignet med mange andre store aktieindeks rundt om i verden er det meget højt. De danske aktier har altså klaret sig rigtigt godt igennem pandemien og senest udfordringerne med høj inflation.
Liste fra den 10. januar 2023 (fra Nordnets investeringsplatform). Åbn billede i fuld størrelse (nyt vindue)
Hvorfor er denne 3-årsperiode interessant?
3 år er en ret kort periode til at evaluere en portefølje, men alligevel kigger mange på netop 3 år for måle præstation i form af højest afkast. Ved at kigge på en 3-årig periode undgår man den værste “støj” (kraftige udsving), der normalt opstår måned til måned eller kvartal til kvartal. Men det der gør netop denne 3-årige periode ekstra interessant er at:
- Vi har haft to “bear markets” med et fald på omkring -30%, samt et “bull market” med en stigning på +100% (fra bunden ved Corona-krisen i marts 2020)
- Den inkluderer en børscykel, hvor vi er gået fra lavkonjunktur til højkonjunktur og tilbage til lavkonjunktur
- Vi har haft ekstremt store udsving i værdiansættelserne på aktier
- Vi har haft meget store skift i rentemiljø – fra ekstremt lav rente til en af de kraftigste rentestigninger nogensinde
Det har altså været en periode, hvor man som aktiv investor har haft det svært, som følge af de hurtige skift i markedet. Som en konsekvens har mange aktive fonde haft klart lavere afkast sammenlignet med brede aktieindeks.
Vi kan der i mod konstatere, at Stockmates nordiske portefølje, som baseres på anerkendte, databaserede investeringsmetoder, har været i stand til at parere udsvingene og drage fordel af situationen. Faktum er, at databaserede investeringsstrategier nyder godt af kursspekulation (momentum), store forskelle i værdiansættelse (value) og høj inflation.
Stockmates nordiske portefølje har altså klaret sig rigtig fint igennem 3 år med meget svære forhold på børsen.
Prøv Stockmate gratis i 2 uger
Herefter er prisen på medlemskabet fra 83 kr/måned.
Kan opsiges når som helst (ingen binding).
Kontakt os
Gratis nyhedsbrev
Skriv dig op til vores gratis nyhedsbrev, og få spændende blogindlæg om aktiemarkedet tilsendt på mail.
Risiko ved investering
Stockmates modelporteføljer skal ses som inspiration og ikke rådgivning. Vores historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Investeringer involverer risiko, og din investering kan både stige og falde i værdi.
Stockmate ApS
(CVR-nr. 43824775)
Hillerødgade 2, 3. tv.
2200 København N