Kan man finde attraktive investeringer i dagens børsmiljø?

|  28. marts 2023

Det har været turbulent på aktiemarkederne de seneste uger, udløst af bankkrisen i USA og efterfølgende i Schweiz. Det kan være det første tegn på, at nedgangen på børsen (som udløstes af inflationskrisen) ikke er helt ovre endnu. Vi tror, at investorerne var lidt for positive i starten af året og fejrede vendingen lidt for tidligt – ”bear market” (nedgangen på børsen) er altså sandsynligvis ikke helt færdigt endnu.

Men under en krise skabes nye muligheder. Derfor er det nu et godt tidspunkt at lede efter attraktive investeringer på dagens aktiemarked, der giver høje forventede afkast i fremtiden.

Dagens børsmiljø

Sammenlignet med situationen for 1-2 år siden er det specielt to faktorer, som er anderledes i dag; høj inflation og dermed stigende renter. Renten på obligationer i Europa ligger på 3-4% og i USA på 4-5%. Renten begynder dermed at nærme sig det niveau, som vi havde i 00’erne. Højere renter har samtidigt resulteret i, at mere risikable investeringer og aktier værdiansættes lavere, hvilket vi også var tilfældet dengang.

For lidt mere end 20 år siden (i år 2000) var det IT-boblen, som bristede og startede en stor nedtur på aktiemarkederne. Selvom aktier generelt var alt for højt værdiansat på dette tidspunkt, var der stadig mange attraktive investeringsmuligheder. Vækstaktier og brede tech-indeks (som Nasdaq) var kraftigt overvurderede, derimod var andre aktiver relativt billige – som f.eks. ejendomme, small cap, value-aktier og obligationer.

Under 00’erne blev konsekvensen derfor, at det afkast man fik var meget forskelligt alt efter hvad man valgte at investere i. Det er en stor kontrast til de seneste år, vi har haft på børsen, hvor næsten alt har haft en positiv udvikling.

Meget tyder på, at vi nu igen går ind i et børsmiljø, hvor man er nødt til at være mere selektiv for at opnå et højt afkast. I diagrammet nedenfor fra GMO vises det forventede afkast for forskellige investeringstyper. Det bekræfter parallellen til situationen vi havde under 00’erne – og dermed vigtigheden af at vælge de rigtige aktier.

Afkastpotentiale for forskellige sektorer

Kilde: GMO

Hvad er så attraktive investeringer i dagens miljø?

Faktisk er jeg selv ret ”bullish” (positiv) lige nu til de fleste af de investeringsstrategier, som jeg (og dermed Stockmate) investerer i. Som efter IT-boblen, tyder det meste på, at der er et godt potentiale for, at strategierne kan klare sig bedre end aktiemarkedet de kommende år med tanke på dagens forhold med høje renter og vedholdende høj inflation.

Konkret ser vi størst potentiale i følgende områder lige nu:

Valuedisse aktier er rekordbillige i forhold til resten af ​​børsen trods sidste års gode præstationer. Sidste år genoprettedes noget af balancen mellem vækst- og value-aktier, men meget tyder på, at det blot var starten på et flerårigt value-comeback. Det mærkes også på value-aktierne i Stockmate porteføljen, som har givet et meget højere afkast end brede aktieindeks de seneste 6 måneder (+20% sammenlignet med +9% for OMX Nordic GI). Value-aktier i porteføljen handles til en rabat på 35-45 % i forhold til det historiske gennemsnit siden 2001 og med en median vurdering på P/E 7-10. De kan altså anses som billige både sammenlignet med børsen generelt og i et historisk perspektiv.

Nordisk small cap – de nordiske børser er ligesom de europæiske relativt lavt værdiansat, og giver dermed gode chancer for et højt afkast fremad. Europa er vurderet til CAPE 18 (historisk udjævnet P/E), hvilket indikerer et realt afkast på 6,2% pr. år over de næste ti år ifølge Research Affiliates. Small caps er endnu billigere, da de er faldet relativt meget under sidste års ”bear market” – og segmentet er, som GMO’s diagram viser ovenfor, blandt dem, der giver det højeste forventede afkast. Det er godt nyt for Stockmate porteføljen, som hovedsageligt investerer i små, nordiske virksomheder.

Selvom vi har haft nogle negative uger på børsen i marts, så taler meget altså for, at de strategier, som Stockmate porteføljen investerer efter, har gode chancer for et højt afkast de kommende år.

Nyt paradigme på børsen

Under de sidste ti år har det været let at argumentere for næsten alle former for investeringer takket være nulrenter og stimulanser fra centralbankerne. Men nu er vi i et nyt paradigme på børsen, hvor penge igen koster penge (altså plusrenter).

Med renter på 3-5% er det sværere at retfærdiggøre investering i dyre vækstaktier, et dyrt amerikansk aktiemarked eller fast ejendom med historisk lave afkast. Samtidig er det klart nemmere at retfærdiggøre investering på billige nordiske børser og fortsat billige value-aktier.

Eftersom vi er i et nyt paradigme, tror vi altså, at man er bedre stillet ved at tilpasse sin strategi i stedet for at satse på, at de seneste 10 års børsmiljø kommer tilbage. Inflationen ser ud til at bide sig fast på et højt niveau, og dermed kan vi heller ikke forvente, at renterne kommer ned omkring 0 igen.

Information

Alle blogindlæg Kom i gang med at investere Ofte stillede spørgsmål

Om Stockmate

Historisk udvikling Strategien bag algoritmen Videnskabelig test

Information

Blog Kom i gang med at investere Ofte stillede spørgsmål

Om Stockmate

Historisk udvikling Strategien bag algoritmen Videnskabelig test

Information

Blog Kom i gang med at investere Ofte stillede spørgsmål

Om Stockmate

Historisk udvikling Strategien bag algoritmen Videnskabelig test

Prøv Stockmate gratis i 2 uger

Herefter er prisen på medlemskabet fra 83 kr/måned.
Kan opsiges når som helst (ingen binding).

Prøv Stockmate gratis i 2 uger

Herefter er prisen på medlemskabet fra 83 kr/måned.
Kan opsiges når som helst (ingen binding).

Bliv medlem nu

Kontakt os

Gratis nyhedsbrev

Skriv dig op til vores gratis nyhedsbrev, og få spændende blogindlæg om aktiemarkedet tilsendt på mail.

Risiko ved investering

Stockmates modelporteføljer skal ses som inspiration og ikke rådgivning. Vores historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Investeringer involverer risiko, og din investering kan både stige og falde i værdi.

Persondatapolitik Vilkår og betingelser
Persondatapolitik Vilkår og betingelser