Ansvarsfraskrivelse: Indholdet på Stockmate er alene til generel information og udgør ikke finansiel, skattemæssig eller juridisk rådgivning. Dele af indholdet er udarbejdet med AI-værktøjer og kan indeholde fejl — søg professionel rådgivning ved behov. Investering indebærer risiko for tab, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Stockmate anvender affiliate-links og kan modtage provision, når du går videre til vores partnere; det påvirker ikke din pris. Læs altid de fulde vilkår og betingelser hos den enkelte udbyder, før du investerer.
En netop offentliggjort finansiel indberetning fra Det Hvide Hus har kastet nyt lys over en af de mest omtalte handelsdage i Donald Trumps anden præsidentperiode. Ifølge de nye tal foretog præsidenten hele 327 aktiekøb den 8. april 2025 – én dag før han delvist trak sin omdiskuterede toldpolitik tilbage og sendte aktiemarkederne op i en historisk rekyl.
Antallet svarer til mere end fem gange Trumps gennemsnitlige daglige aktivitet på omkring 62 køb, og gør den 8. april til hans 11. mest aktive handelsdag i hele 2025. Timingen har vakt opsigt, fordi købene faldt lige midt i en kraftig markedsuro, som præsidenten selv havde sat i gang med sin brede “liberation day”-toldpakke fra begyndelsen af april 2025.
Marked tæt på bear market
I dagene op til købene var S&P 500 faldet mere end 12 procent over fire sammenhængende nedgangsdage og lukkede den 8. april under 5.000-punktsgrænsen – kun få procentpoint fra grænsen for et teknisk bear market. Uroen var direkte udløst af tolduvarslet, som markederne globalt reagerede kraftigt negativt på.
Dagen efter, den 9. april, skrev Trump på Truth Social, at det var “et fantastisk tidspunkt at købe”, og senere samme dag meddelte han, at dele af toldsatserne blev rullet tilbage. Beskeden fik øjeblikkelig effekt: S&P 500 steg cirka 9,5 procent samme dag – en af indeksets bedste enkeltdage nogensinde. Siden da er indekset samlet steget omkring 50 procent.
Techgiganter i centrum
Ifølge disclosuren gik en stor del af købene den 8. april til nogle af verdens mest værdifulde selskaber. Trump købte aktier for mellem 100.001 og 250.000 dollar i hver af Apple, Alphabet, Amazon, Microsoft og Nvidia – alle en del af den såkaldte Magnificent Seven-gruppe, som de seneste år har trukket det brede marked opad.
Alle fem aktier oplevede kraftige udsving omkring toldvendingen. Apple faldt 5 procent den 8. april – selskabets fjerde negative dag i træk – men steg mere end 15 procent dagen efter, hvilket var selskabets bedste handelsdag siden 1998. Nvidia tabte omkring 1 procent den 8. april, men hentede næsten 19 procent tilbage næste dag.
Kritik af interessekonflikt afvist
Adspurgt om timingen har Det Hvide Hus afvist, at der er tale om en interessekonflikt. Ifølge oplysninger i sagen forvaltes præsidentens formue af uafhængige tredjepartsforvaltere i fuldt diskretionære konti, og Trump selv har understreget, at han ikke blander sig i den daglige forvaltning af sine midler.
Sagen føjer sig til et bredere billede af Trumps anden periode i Det Hvide Hus, hvor præsidentens evne til at flytte markederne med et enkelt opslag eller en politisk beslutning går hånd i hånd med en betydelig personlig formue investeret i netop de selskaber og markeder, hans politik påvirker.
For danske investorer er sagen først og fremmest endnu et eksempel på, hvor voldsomt amerikansk politik kan flytte globale aktiekurser på ganske få handelsdage. Mange danske pensions- og investeringsporteføljer har stor eksponering mod netop de amerikanske techgiganter, og episoden illustrerer den politiske risikopræmie, der i stigende grad indregnes i prisfastsættelsen af amerikanske aktier.
Kilder
- CNBC
- Foreign Policy Journal
