Ansvarsfraskrivelse: Indholdet på Stockmate er alene til generel information og udgør ikke finansiel, skattemæssig eller juridisk rådgivning. Dele af indholdet er udarbejdet med AI-værktøjer og kan indeholde fejl — søg professionel rådgivning ved behov. Investering indebærer risiko for tab, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Stockmate anvender affiliate-links og kan modtage provision, når du går videre til vores partnere; det påvirker ikke din pris. Læs altid de fulde vilkår og betingelser hos den enkelte udbyder, før du investerer.
Storbritannien har godkendt et rekordstort antal vedvarende energiprojekter under den siddende Labour-regering, men vejen fra godkendelse til faktisk strømproduktion er fortsat langsom. Det viser en dataanalyse fra The Guardian, som rejser tvivl om, hvorvidt landet kan nå sit mål om et stort set CO2-neutralt elsystem i 2030.
Ifølge avisens gennemgang har Labour i de første to år ved magten godkendt nye vedvarende energiprojekter dobbelt så hurtigt som det konservative parti gjorde i sine sidste to år ved roret. Alligevel er der lang vej fra en planlægningsgodkendelse til et projekt, der reelt leverer strøm til nettet – og det er netop her, flaskehalsene opstår.
Rekordgodkendelser, men lang kø til nettet
The Guardian skriver, at regeringen tidligt ophævede den tidligere de facto-blokering af landvindmøller og samtidig omlagde planlægningssystemet, så infrastrukturprojekter blev prioriteret. Det resulterede i, at antallet af planlægningsgodkendelser næsten blev fordoblet fra år til år.
Den britiske systemoperatør Neso har desuden ryddet op i køen af projekter, der venter på en nettilslutning. Ifølge tal fra sidste måned har omkring 700 vind-, sol-, vandkraft- og batterilagringsprojekter siden årsskiftet fået tilbudt en tilslutningsdato inden 2030 – projekter, der under det tidligere “først til mølle”-princip risikerede årtiers ventetid. Det svarer til over halvdelen af de vedvarende energiprojekter, der ifølge avisen skal til for at nå 2030-målet.
Eksperter tvivler på tempoet
Trods fremskridtene sætter analytikere spørgsmålstegn ved, om tempoet er højt nok. Ifølge The Guardian har analysehuset Cornwall Insight advaret om, at målet kun kan nås, hvis nogle af de mest komplekse infrastrukturprojekter i britisk historie leveres stort set fejlfrit – noget der ifølge analytikerne bliver urealistisk, når man medregner risici fra den virkelige verden.
En ny undersøgelse fra konsulenthuset LCP Delta, som avisen henviser til, vurderer, at Storbritanniens rene el i 2030 vil kunne dække 83 procent af efterspørgslen – et godt stykke under det officielle mål på 95 procent. Med det nuværende tempo vurderer LCP Delta, at målet først vil kunne nås omkring 2035.
Gas spiller stadig en central rolle i at balancere elforbruget, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner. Ifølge The Guardian stod gas for knap 27 procent af Storbritanniens samlede elproduktion sidste år, selvom kul allerede er udfaset af systemet.
Politisk fastholdt trods udfordringer
2030-målet er en del af Labours valgløfte, og ifølge The Guardian ventes den kommende premierminister – som meget tyder på bliver Andy Burnham efter Keir Starmer – ikke at trække sig fra ambitionen, især hvis den nuværende energiminister og net zero-fortaler Ed Miliband bliver i regeringen.
Selv hvis 95 procent-målet ikke nås til tiden, vurderer LCP Delta, at det britiske energisystem alligevel vil have gennemgået en markant omstilling ved udgangen af årtiet. Sam Hollister, chef for UK-markedsstrategi hos konsulenthuset, udtaler ifølge The Guardian: “Vedvarende kapacitet ventes at levere over 70 procent af vores strømbehov om blot få år, hvilket vil afvænne landet fra volatile internationale gasmarkeder samtidig med, at CO2-udledningen fra elsektoren halveres sammenlignet med 2025.”
Han peger desuden på, at et renere elsystem vil give forbrugerne bedre beskyttelse mod udsving i gasprisen, som man har set under tidligere energikriser. Tom Edwards, cheføkonom hos Cornwall Insight, understreger over for avisen, at fortsat fremdrift i udrulningen af ren energi er afgørende – ikke kun for forsyningssikkerheden, men også for at gøre energi billigere for forbrugerne.
For danske investorer med eksponering mod den britiske energisektor – herunder aktører inden for offshore wind, netinfrastruktur og batterilagring – er udviklingen relevant at følge, da tempoet i nettilslutninger og udbygning direkte påvirker projekternes indtjeningsudsigter og timing.
