Ansvarsfraskrivelse: Indholdet på Stockmate er alene til generel information og udgør ikke finansiel, skattemæssig eller juridisk rådgivning. Dele af indholdet er udarbejdet med AI-værktøjer og kan indeholde fejl — søg professionel rådgivning ved behov. Investering indebærer risiko for tab, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Stockmate anvender affiliate-links og kan modtage provision, når du går videre til vores partnere; det påvirker ikke din pris. Læs altid de fulde vilkår og betingelser hos den enkelte udbyder, før du investerer.
USA og Japan har for første gang siden 1998 gennemført en koordineret intervention på valutamarkedet for at understøtte den svækkede yen. Den japanske valuta ramte i sidste uge sit svageste niveau over for dollaren i næsten 40 år, da kursen torsdag nåede 163,73 yen per dollar, før den fredag rettede sig til 157,57 efter indgrebet.
Det er kun anden gang siden 2011, at de to lande handler i fællesskab på valutamarkedet — dengang skete det for at svække yenen efter jordskælvet og tsunamien i Japan. Denne gang gik interventionen den modsatte vej: at styrke en valuta, der har været under massivt pres fra store rentespænd mellem de to økonomier.
Bekymring for amerikanske statsobligationer
Ifølge analytikere, der er citeret af CNBC, var en central bekymring for Washington at undgå et scenarie, hvor Japan ensidigt måtte sælge ud af store mængder amerikanske statsobligationer for at finansiere sin egen intervention. Japan er verdens største udenlandske indehaver af amerikansk statsgæld, og et pludseligt salg kunne have destabiliseret det amerikanske obligationsmarked yderligere.
Louise Loo, chef for Asien-økonomi hos Oxford Economics, peger på, at USA’s deltagelse har et element af selvbeskyttelse. Ustabilitet drevet af aggressiv finanspolitik i Japan kunne sprede sig til det amerikanske statsobligationsmarked og dermed presse dollaren. Både Japans finansministerium og den amerikanske finansminister Scott Bessent har fremhævet, at fremtidige interventioner i stedet kan finansieres via Federal Reserves såkaldte FIMA-repofacilitet, som giver udenlandske centralbanker adgang til dollarlikviditet uden at skulle sælge amerikanske obligationer direkte. Japans finansministerium bekræftede mandag, at faciliteten vil blive brugt ved fremtidige indgreb.
Renten på den 10-årige amerikanske statsobligation er steget knap 57 basispoint siden årsskiftet, hvilket understreger, hvorfor stigende lånerenter i både Japan og USA er blevet et fælles anliggende for de to landes finansmyndigheder.
Renteforskel driver svækkelsen
Den grundlæggende årsag til yenens svaghed er den store forskel i pengepolitik. Bank of Japan hævede i juni sin ledende rente til 1 procent — det højeste niveau siden september 1995 — men det er stadig langt under den amerikanske centralbanks rente, som ligger i intervallet 3,50-3,75 procent. Den store renteforskel gør yenen mindre attraktiv for internationale investorer og har drevet den vedvarende svækkelse over for dollaren.
Shigeto Nagai fra Oxford Economics vurderer over for BBC, at USA’s deltagelse tjener amerikanske interesser ved at give udsigt til betydelige fordele til en lav omkostning, og at de to lande formentlig vil fortsætte med at intervenere periodisk og koordineret fremover. Ifølge Nagai kan selve varslingseffekten om fremtidige indgreb være med til at afskrække spekulanter, selv hvis de faktiske interventionsbeløb ikke er særligt store.
Politisk dimension mellem Washington og Tokyo
Præsident Donald Trump har beskrevet USA’s deltagelse som en gestus af støtte til Japan og i interesse for global økonomisk stabilitet. Jesper Koll fra Monex peger på, at operationen afspejler et bredere skifte i forholdet mellem USA og Japan under Trump og Japans premierminister Sanae Takaichi, som mødte Trump i marts. Analytikere fra State Street bemærker desuden, at USA længe har argumenteret for, at yenen er markant undervurderet, hvilket giver Washington en interesse i at rette op på det, man opfatter som en handelsmæssig fordel for japanske eksportører.
Betydning for investorer
For danske og nordiske investorer er sagen relevant, fordi den understreger, hvor tæt sammenvævet de globale rente- og valutamarkeder er blevet. En vedvarende svag yen kan udløse yderligere salg af japanske statsobligationer, hvilket kan sprede sig til globale obligationsmarkeder på et tidspunkt, hvor både USA og Japan i forvejen kæmper med stigende langsigtede lånerenter. Samtidig sender det koordinerede indgreb et signal om, at store centralbanker fortsat er villige til at gribe direkte ind, hvis valutabevægelser bliver for voldsomme — noget der kan påvirke både obligationsafkast og aktiemarkeder bredt.
Kilder
- CNBC
- BBC
