Ansvarsfraskrivelse: Indholdet på Stockmate er alene til generel information og udgør ikke finansiel, skattemæssig eller juridisk rådgivning. Dele af indholdet er udarbejdet med AI-værktøjer og kan indeholde fejl — søg professionel rådgivning ved behov. Investering indebærer risiko for tab, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Stockmate anvender affiliate-links og kan modtage provision, når du går videre til vores partnere; det påvirker ikke din pris. Læs altid de fulde vilkår og betingelser hos den enkelte udbyder, før du investerer.
USA har natten til tirsdag lokal tid gennemført nye militære angreb mod iranske mål, samtidig med at den amerikanske flåde har genoptaget sin blokade af iranske havne i og omkring Hormuzstrædet. Ifølge det amerikanske centralkommando CENTCOM var formålet med angrebene at svække Irans evne til at ramme kommerciel skibsfart i det strategisk vigtige stræde, hvorigennem omkring 20% af verdens olie normalt passerer.
Ny eskalering efter brudt våbenhvile
Angrebene kommer, efter at præsident Donald Trump for nylig erklærede den midlertidige våbenhvile mellem USA og Iran for “slut”. Aftalen, som blev indgået sidste måned som en del af en 14-punkts hensigtserklæring, havde ellers midlertidigt løftet blokaden af iranske havne. Ifølge CENTCOMs chef, admiral Brad Cooper, har Iran de seneste syv dage bevidst angrebet syv kommercielle skibe, hvilket har kostet omkring et dusin besætningsmedlemmer livet, gjort dem savnede eller såret dem.
Skibssporingsselskaber har registreret et skarpt fald i den kommercielle trafik gennem Hormuzstrædet i de seneste dage – et fald der kommer oven på et niveau, som allerede lå langt under før-krigsniveauet. Til yderligere at presse det iranske regime har det amerikanske finansministerium samtidig indført nye sanktioner mod et netværk kontrolleret af Mohammad Hossein Shamkhani, som ifølge myndighederne er en central bagmand bag Irans olieeksport.
20%-toldforslag droppet efter kritik
Da Trump mandag annoncerede genindførelsen af blokaden, foreslog han samtidig, at USA fremover skulle opkræve en afgift på 20% af al fragt, der sejler gennem strædet, som en form for kompensation. Forslaget mødte hurtig og massiv modstand fra shippingbranchen, herunder FN’s søfartsorganisation IMO, og blev bredt kritiseret af energieksperter som juridisk problematisk i et internationalt farvand.
Allerede tirsdag morgen trak Trump forslaget tilbage. I stedet sagde han, at han ville erstatte afgiften med handels- og investeringsaftaler fra Golfstaterne. Ifølge markedskommentarer trak olieprisen sig noget tilbage fra dagens højeste niveauer, efter at nyheden om det droppede toldforslag nåede markedet.
“Hormuzstrædet er ÅBENT, og vil forblive ÅBENT, med eller uden Iran,” skrev Trump på Truth Social, da han annoncerede genindførelsen af blokaden. Senere samme dag i Det Hvide Hus tilføjede han om det droppede toldforslag: “Jeg kan faktisk godt lide det, for jeg synes ikke, nogen bør kunne opkræve en afgift for strædet.”
Trump oplyste, at han havde talt med ledere fra Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Qatar, Bahrain og Kuwait, som angiveligt havde foreslået en anden løsning end en direkte afgift. Ingen af landene har dog offentligt bekræftet konkrete planer om øgede investeringer i USA.
Betydning for oliemarked og investorer
For danske og nordiske investorer er situationen ved Hormuzstrædet fortsat den vigtigste geopolitiske risikofaktor for olieprisen. En reel, længerevarende blokade eller yderligere angreb på tankskibe kan sende priserne yderligere op og påvirke energitunge sektorer, fragtrater og inflationsforventninger i Europa.
Samtidig viser det droppede toldforslag, at markedet reagerer skarpt på selv midlertidige amerikanske politikudmeldinger – hvilket understreger, at volatiliteten i olie og relaterede aktier sandsynligvis vil fortsætte, så længe konflikten mellem Washington og Teheran forbliver uafklaret.
Læs også: Trump vil opkræve 20% told i Hormuzstrædet og genindfører Iran-blokade
Kilder
- www.cnbc.com
- seekingalpha.com
