Ansvarsfraskrivelse: Indholdet på Stockmate er alene til generel information og udgør ikke finansiel, skattemæssig eller juridisk rådgivning. Dele af indholdet er udarbejdet med AI-værktøjer og kan indeholde fejl — søg professionel rådgivning ved behov. Investering indebærer risiko for tab, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Stockmate anvender affiliate-links og kan modtage provision, når du går videre til vores partnere; det påvirker ikke din pris. Læs altid de fulde vilkår og betingelser hos den enkelte udbyder, før du investerer.
Den amerikanske Trump-administration indførte fredag nye toldsatser mod mere end 80 lande med henvisning til utilstrækkelig bekæmpelse af tvangsarbejde. Blot timer efter, at tolden trådte i kraft, blev præsident Donald Trump og hans administration sagsøgt af to mindre amerikanske virksomheder, der mener tolden er ulovlig. Samtidig eskalerede Trump konflikten med EU ved at true med ny, “betydelig” told som svar på europæiske bøder mod amerikanske techgiganter.
Ny hjemmel skal erstatte underkendt toldregime
De nye afgifter er indført med hjemmel i Section 301 i den amerikanske handelslov fra 1974, som giver præsidenten mulighed for at pålægge told som svar på urimelig handelspraksis. Bestemmelsen har historisk været brugt af flere præsidenter, blandt andet mod Kina under Trumps første embedsperiode, men eksperter peger på, at den nuværende brug er markant anderledes.
Peter Harrell, gæsteforsker ved Georgetown University Law Centers institut for international økonomisk ret, udtaler til CNBC, at Section 301 aldrig var tiltænkt at give præsidenten mulighed for at omskrive hele toldskemaet og indføre “permanent” told. Ifølge Harrell kan den seneste anvendelse af loven “for sure” blive underkendt ved en domstol.
De nye toldsatser dækker handelspartnere, der tilsammen står for 99,4 procent af den amerikanske udenrigshandel. Timingen er ikke tilfældig: Tolden trådte i kraft præcis som en anden runde toldsatser – indført under Section 122 – udløb. Disse tidligere afgifter blev annonceret af Trump kun timer efter, at USA’s højesteret i februar underkendte hans globale “liberation day”-told, der var baseret på den såkaldte IEEPA-lov (International Emergency Economic Powers Act).
Retssag anklager Trump for at genskabe underkendt toldregime
Sagsanlægget, som blev indgivet ved den amerikanske handelsdomstol, U.S. Court of International Trade, er rejst af Liberty Justice Center – samme organisation, der tidligere vandt den sag, hvor højesteret underkendte Trumps brug af IEEPA. Ifølge stævningen er de nye Section 301-tariffer reelt designet til at bevare “substantially the same broad tariff regime” som domstolene allerede har fastslået, at Kongressen ikke har bemyndiget.
Sagsøgerne argumenterer for, at Section 301 ikke er en fritstående hjemmel til at beskatte stort set alle importvarer fra stort set alle handelspartnere med satser valgt for at genskabe det underkendte toldregime, frem for reelt at adressere konkrete udenlandske praksisser.
En højtstående embedsmand i Trump-administrationen afviste over for pressen, at formålet er at genoplive “liberation day”-tolden. Ifølge embedsmanden har bekæmpelse af tvangsarbejde længe været en mærkesag for Trump, og timingen skal ses som et forsøg på at “undgå kompleksitet” – ikke som en juridisk manøvre.
Trump truer nu også EU efter techbøder
Samme dag varslede Trump, at USA “øjeblikkeligt” vil indlede en ny Section 301-undersøgelse af EU som gengæld for de store bøder, Bruxelles har pålagt amerikanske teknologiselskaber. Baggrunden er blandt andet en bøde på 890 millioner euro – omkring en milliard dollar – som EU nyligt pålagde Google for dets søgemaskine og andre tjenester.
Trump anklagede EU for at gå direkte efter flere amerikanske selskaber, herunder Apple, Meta, Amazon og Google, og skrev på Truth Social: “The United States of America is not a ‘PIGGYBANK’ for Europe, nor will we allow it to be!” Truslen om ny told mod EU kommer oveni de allerede indførte 25 procent-tariffer på brasilianske varer og en varslet 50 procent-told på visse canadiske produkter – begge dele også med henvisning til Section 301.
Hvad betyder det for investorer
For danske og nordiske investorer understreger sagen, at usikkerheden om amerikansk handelspolitik langt fra er ovre, selv efter at højesteret i februar satte en stopper for Trumps oprindelige globale toldpakke. Bruges Section 301 igen som løftestang mod EU, kan det ramme europæiske eksportører og selskaber med stor amerikansk eksponering – herunder danske teknologi- og industrivirksomheder, der handler med eller opererer i USA.
Samtidig viser den nye retssag, at der fortsat er et juridisk værn mod ubegrænset præsidentiel toldmagt. Udfaldet af sagen ved handelsdomstolen kan blive afgørende for, om Trump-administrationens seneste toldbølge overlever – eller ender som forgængeren, IEEPA-tolden, der blev kendt ugyldig af højesteret.
Læs også: Trump ruller ny toldbølge ud mod 60 handelspartnere efter højesteretsnederlag
Kilder
- CNBC
- The Guardian
