Ansvarsfraskrivelse: Indholdet på Stockmate er alene til generel information og udgør ikke finansiel, skattemæssig eller juridisk rådgivning. Dele af indholdet er udarbejdet med AI-værktøjer og kan indeholde fejl — søg professionel rådgivning ved behov. Investering indebærer risiko for tab, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Stockmate anvender affiliate-links og kan modtage provision, når du går videre til vores partnere; det påvirker ikke din pris. Læs altid de fulde vilkår og betingelser hos den enkelte udbyder, før du investerer.
En gruppe på 26 nuværende og tidligere medarbejdere hos Meta har lagt sag an mod techgiganten. De hævder, at selskabet brugte kunstig intelligens til at udpege medarbejdere til fyring på en måde, der diskriminerede mod folk på beskyttet orlov og med handicap.
Læs mere: Meta Platforms Aktie (META): kurs, analyse og købsguide
Sagen blev anlagt mandag ved den amerikanske forbundsdomstol for Northern District of California. Ifølge sagsøgerne var de blandt de medarbejdere, der mistede jobbet i Metas store fyringsrunde i maj, hvor selskabet skar omkring 8.000 stillinger væk svarende til cirka 10 procent af arbejdsstyrken.
AI-værktøjer kunne ikke tage højde for orlov
Ifølge sagsanlægget brugte Meta et helt “konstellation af interne AI-systemer” til at score og rangere medarbejdere forud for fyringerne. Systemerne skal blandt andet have inkluderet den interne AI-chatbot Metamate, dashboards til AI-forbrug samt såkaldte “second-brain”-agenter, der er trænet til at genskabe dele af en medarbejders arbejde.
Målingerne omfattede performance-vurderinger, kalibreringsscorer, produktivitets- og output-tal, “AI-native”-ratings samt forbrug af AI-tokens. Problemet, ifølge de sagsøgende medarbejderes advokater, er at disse tal per definition ikke kan akkumuleres af en medarbejder, der er på beskyttet sygeorlov eller familieorlov, eller hvis output er reduceret på grund af et handicap.
“Meta satte ikke fyringslisten sammen gennem lederes velovervejede vurdering af de ansattes arbejde,” lyder det i stævningen ifølge Business Insider. I stedet skal beslutningerne være truffet ud fra automatiserede systemer, der ikke justerede for fravær.
Meta afviser anklagerne
Meta afviser kritikken kontant. En talsperson for selskabet oplyser til CNBC, at “kravene mangler substans og er ikke baseret på fakta.” Talspersonen understreger desuden, at “arbejdsstyrkeledelse og organisatoriske beslutninger blev og bliver truffet af mennesker, ikke AI.”
Sagsøgerne ønsker at føre deres individuelle krav i voldgift, men beder samtidig retten om at udstede et foreløbigt påbud, der fastholder deres ansættelsesforhold hos Meta, indtil en uafhængig revision af den algoritmisk understøttede udvælgelsesproces er gennemført.
Del af en større trend i techsektoren
Sagen mod Meta kommer knap en måned efter, at en amerikansk dommer i Californien gav grønt lys til, at techselskabet Workday skal møde i retten i en lignende sag om brug af AI ved ansættelser. Workday har afvist beskyldningerne og fastholder, at selskabets rekrutteringssoftware ikke træffer ansættelsesbeslutninger og udelukkende vurderer jobkvalifikationer, ikke beskyttede karakteristika som race, alder eller handicap.
Sagerne understreger en voksende bekymring blandt ansatte og advokater om, hvordan store techvirksomheder bruger AI i personalebeslutninger — og om lovgivningen om beskyttet orlov og handicap kan blive udhulet, når algoritmer overtager en del af vurderingen. For investorer i Meta-aktien er sagen isoleret set ikke af en størrelse, der truer selskabets finanser, men den føjer sig til en række juridiske og omdømmemæssige risici, som techgiganter står over for i takt med, at AI integreres dybere i både produkter og interne processer.
Læs også: Musk og Altman i ny offentlig strid efter Apples søgsmål mod OpenAI
Kilder
- CNBC
- Business Insider
