Ansvarsfraskrivelse: Indholdet på Stockmate er alene til generel information og udgør ikke finansiel, skattemæssig eller juridisk rådgivning. Dele af indholdet er udarbejdet med AI-værktøjer og kan indeholde fejl — søg professionel rådgivning ved behov. Investering indebærer risiko for tab, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Stockmate anvender affiliate-links og kan modtage provision, når du går videre til vores partnere; det påvirker ikke din pris. Læs altid de fulde vilkår og betingelser hos den enkelte udbyder, før du investerer.
Den amerikanske inflation faldt til 3,5% i juni målt år-til-år, viser tal fra Bureau of Labor Statistics tirsdag. Det er et markant fald fra maj, hvor forbrugerprisindekset (CPI) toppede på 4,2% – den højeste årlige stigningstakt i tre år. Faldet er det første siden januar og skyldes primært billigere energi, efter at en midlertidig våbenhvile mellem USA og Iran fik oliepriserne til at falde gennem juni.
Månedligt faldt CPI med mellem 0,4 og 0,8 procentpoint i juni – det største enkeltmåneds-fald siden april 2020, da coronapandemien ramte verdensøkonomien. Olieprisen faldt fra over 90 dollar pr. tønde til omkring 73 dollar i løbet af juni, hvilket satte sig direkte igennem på benzinpumperne. Benzinpriserne faldt cirka 10%, fyringsolie 9% og den bredere energikategori 6% på månedsbasis.
Krigen har sat varige spor i priserne
Selv med junis lettelse er energipriserne stadig markant højere end for et år siden. Benzin er op 27% år-til-år, fyringsolie 43% og den samlede energikategori 16%, ifølge de nyeste tal. Ifølge The Guardian ligger den gennemsnitlige benzinpris i USA nu omkring 70 dollarcent højere pr. gallon end i 2025 – et direkte aftryk af konflikten, der brød ud den 28. februar, da USA og Israel bombede Iran.
Energi og brændstof er centrale omkostningsposter i hele forsyningskæden – fra fly til transport af fødevarer til supermarkeder – og de høje priser har derfor spredt sig videre ud i andre varegrupper gennem foråret. Det er baggrunden for, at CPI nåede helt op på 4,2% i maj, før junis nedkøling satte ind.
Skrøbelig våbenhvile giver ny usikkerhed for Fed
Problemet er, at grundlaget for junis prislettelse allerede ser ud til at smuldre. Ifølge CNBC har USA og Iran udvekslet nye fjendtligheder tredje dag i træk, og olieprisen var tirsdag formiddag amerikansk tid steget igen til omkring 86 dollar pr. tønde – langt over junis bundniveau.
Mark Zandi, cheføkonom hos Moody’s, vurderer at det værste kan være overstået, hvis roen holder: “Det tyder på, at det værste er overstået, vi er forbi toppen, og inflationen burde moderere,” siger han, men tilføjer samtidig, at den største risiko er, at situationen eskalerer til en fuldskala krig, der lukker Hormuzstrædet – hvilket kan presse renterne op igen.
Inflationstallet er centralt for den amerikanske centralbanks rentebeslutninger, og Fed havde forud for tirsdagens tal signaleret, at en renteforhøjelse kunne komme på tale for at holde inflationen i skak. Wells Fargos cheføkonom Tom Porcelli vurderer dog, at der ikke umiddelbart er belæg for renteforhøjelser, hvis nedkølingen fortsætter: “Vi tror, at inflationen vil fortsætte med at falde i løbet af det kommende år.” Goldman Sachs advarer samtidig om, at en alvorlig genopblussen af konflikten vil kunne genoplive risikoen for prisstigninger og øge sandsynligheden for rentestigninger.
Betydning for danske investorer
For danske og nordiske investorer er situationen en påmindelse om, hvor tæt sammenvævet olieprisen, geopolitikken og de amerikanske renteforventninger er lige nu. Falder Fed-renten som ventet, kan det løfte både amerikanske og europæiske aktier, mens en ny eskalering ved Hormuzstrædet omvendt kan sende energipriser og renteforventninger i vejret igen – med direkte konsekvenser for både obligationsmarkeder og cykliske aktier i Europa.
Læs også: Oliekrise eskalerer: Olie stiger 9%, mens USA’s oliereserver er presset i bund
Kilder
- CNBC
- The Guardian
